Nyt køkken og bad

Nyt køkken eller badværelse er nogen af de største investeringer i din bolig, særligt hvis det skal bygges op helt fra bunden. Nogle gange kan man med fordel bygge videre på de eksisterende installationer, men der er uanset mange overvejelser i forhold til design, funktion, pladsudnyttelse med mere. Vi har gode erfaringer med begge dele, og bidrager gerne med råd og vejledning tidligt i processen.

Vi samarbejder med de fleste større leverandører af køkken og bad, og vi er ofte ganske konkurrencedygtige på grund af fordelagtige samarbejds- og indkøbsaftaler. Men vi vil meget gerne være din foretrukne håndværker, fordi vi lever op til dine forventninger i forhold til kvalitet og aftalt leveringstidspunkt. Ingen har lyst til at leve med et interimistisk køkken eller bad længere end højst nødvendigt. Det forstår vi godt!


Nyt køkken 

Køkkenet er både arbejdsrum og samlingssted. Vi bruger en stor del af vores tid her, og funktion og design skal gerne gå op i en højere enhed.
Har du plads til et åbent, luftigt køkken uden overskabe, med en lækker kogeø, der giver plads til både samvær og madlavning? Eller skal pladsen udnyttes optimalt? Det grundlæggende design er vigtigt, inden du vælger stilart, farver, materialer, hårde hvidevarer med mere. Checklisten er ganske omfattende, men vi guider dig igennem processen, så det bliver den rigtige løsning for dig, og du får mest muligt for pengene.

De fleste af vores leverandører tilbyder både 3D tegninger og Virtual Reality*) fremvisning, så du ved, hvad du går ind til. Vi leverer både projektledelse og montering, og koordinerer på tværs af eventuelle fagområder, så du er sikret en god oplevelse fra start til slut - og et resultat du kan glæde dig over i mange år.

Nyt eller renoveret badeværelse

En total renovering af badeværelset inkluderer alt fra belægning på vægge, gulve og lofter, til type af bad, valg af sanitet, armaturer og badeværelsesmøbler og - ikke mindst - grundlæggende installationer. Behovet for ny rørføring, elinstallationer og ventilation risikerer at fordyre projektet betragteligt, så man kan ofte spare meget ved at anvende eksisterende infrastruktur. I givet fald er det vigtig både at vurdere holdbarheden af installationerne, og hvorvidt de særlige byggetekniske regler for fugt og vådrum er opfyldt. Det hjælper vi dig med at navigere trygt igennem.

Vi hjælper dig selvsagt også gerne med udskiftning af eksisterende elementer, reparationer og mindre forbedringer.

Adresse

Pilesvinget 51, 2700 Brønshøj

E-mail
Telefon